Finox Biotech is a member of the Richter Group
home
her finder du os

personoplysninger

Brug af personoplysninger

Vi tager vores website-brugeres privatliv meget alvorligt, og også at deres personlige oplysninger opbevares på sikker vis. Med henblik på at overholde loven om beskyttelse af persondata kontrollerer FINOX AG håndteringen af persondata.

Formålet med denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger er at understrege de principper, der styrer vores anvendelse af de personlige oplysninger, som vi muligvis får om dig. Når du bruger dette website, eller (hvor dette finder anvendelse) når du registrerer dig som bruger af de services, som vi tilbyder, erklærer du dig indforstået med dette. Vi opfordrer dig til at læse denne politik om personoplysninger omhyggeligt igennem. Enhver tvist, der måtte opstå om persondata, vil være underlagt denne politik, den instruks om databeskyttelse (om nogen), der er inkorporeret i dette website, samt bestemmelser i den schweiziske lovgivning.

Det er muligt, at vi ændrer vores politik om personoplysninger fra tid til anden. Derfor beder vi dig om at kontrollere den fra tid til anden for at sikre, at du kender den seneste version, der gælder, hver gang du går ind på websitet.

hvilke oplysninger indsamler vi?

1. Aggregerede oplysninger

Vi overvåger brugen af dette website ved at indsamle aggregerede oplysninger. I denne proces indsamles der ingen oplysninger, der er personligt identificerbare. Vi indsamler typisk oplysninger om antallet af besøgende på websitet, på hver enkelt webside og det oprindelige domænenavn på den besøgendes internetudbyder. Disse oplysninger bruges til at forstå den besøgendes brug af websitet og kan deles med andre selskaber inden for FINOX AG samt andre tredjeparter.

2. Personlige oplysninger

Hvis du skal registrere dig for at bruge dette website, udfylde en online-tilmeldingsblanket eller oplyse data ved henvendelse til vores hotline, vil vi indsamle data, der kan identificere dig som person, såsom dit navn, din e-mailadresse, det land, du er bosiddende i, samt andre oplysninger, som du frivilligt afgiver.

Vi kan lejlighedsvis indhente fortrolige personlige oplysninger om dig, f.eks. oplysninger om dit fysiske eller mentale helbred eller tilstand, men kun hvis du frivilligt afgiver sådanne oplysninger til os. Vi kan også få oplysninger om dine synspunkter, hvis du f.eks. sender os feedback eller stiller os spørgsmål.

Vi kan lejlighedsvis modtage oplysninger om dig fra andre kilder, som vi vil føje til de oplysninger, vi allerede har om dig, så vi kan forbedre vores service og gøre den mere personlig for dig.

hvordan anvender vi dine oplysninger?

Hvis vi har indsamlet personlige oplysninger om dig (f.eks. fordi du har registreret dig som bruger, eller du har kontaktet os), vil vi opbevare og anvende disse oplysninger i overensstemmelse med denne politik om personoplysninger og enhver meddelelse om databeskyttelse, som vi kan have givet dig, da du gav os dine personlige oplysninger.

FINOX AG, inklusive datterselskaber, divisioner og grupper på verdensplan og/eller de virksomheder, som vi benytter til at udføre tjenester på vores vegne, vil benytte de oplysninger, der er personligt identificerbare, og som du har givet os, til at opfylde dine anmodninger. Vi vil bibeholde kontrollen over og ansvaret for anvendelsen af disse oplysninger. Nogle af disse data kan lagres eller behandles på computere, der er placeret i andre jurisdiktioner, f. eks. i USA, hvor databeskyttelseslovgivningen kan være forskellig fra lovgivningen i den jurisdiktion, hvor du bor. I sådanne tilfælde vil vi sikre, at der er tilstrækkelig beskyttelse og kræve, at databehandlingen i det pågældende land foregår under en beskyttelse svarende til den, der er gældende i Schweiz.

Oplysningerne vil hjælpe os med at forstå dine behov, og hvordan vi kan forbedre vores produkter og services. Vi kan for eksempel analysere køn eller alder for de personer, der besøger os med henblik på en bestemt behandling eller sygdomstilstand, og vi kan anvende denne analyse af aggregerede data internt eller dele den med andre. Det hjælper os med at tilpasse vores kommunikation med dig i forbindelse med services og kampagner, som du måske vil synes er interessante, eller med henblik på at opfylde dine anmodninger og udvikle vores forretningsrelation med dig og de enheder, du repræsenterer.

deling og overførsel af data

FINOX AG deler personligt identificerbare data om dig med forskellige eksterne virksomheder eller agenter, som foretager teknologisk vedligeholdelse eller arbejder på vores vegne med henblik på at gennemføre forretningstransaktioner, f.eks. at levere kundeservice og sende markedsføringsmateriale om vores produkter, services og tilbud. Vi kan også dele personligt identificerbare data med vores virksomheds datterselskaber og affilierede selskaber. Alle disse virksomheder og agenter skal overholde betingelserne i vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger.

fravalg af yderligere meddelelser fra os

Hvis vi har anført (i en databeskyttelsesmeddelelse på dette website), at vi vil kontakte dig vedrørende information om vores eller andre FINOX AG-virksomheders produkter og services, og du ønsker at fravælge at modtage denne information, kan du gøre dette ved at sende en e-mail til:

info@finoxbiotech.com

Bemærk: Send venligst din e-mail med att. til den pågældende afdeling.
Du skal tydeligt angive dit navn, brugernavn (hvis du har et) og dine registreringsoplysninger (hvis der er nogen) samt navnet på dette website på alle meddelelser.

beskyttelse af dine oplysninger

Hvis vi indsamler oplysninger om dig, vil de blive lagret på en sikker server, der er beskyttet med adgangskode og beskyttet mod udefrakommende via en firewall. Vi har fastlagt en sikkerhedspolitik, der har som mål, så vidt dette er muligt, at sørge for sikkerheden og integriteten af alle dine oplysninger, inklusive dine personlige oplysninger.

brug af cookies

Cookies er små filer, som sendes til din webbrowser og lagres på din computers harddisk. Hvis det kræves, at du registrerer dig, for at du kan bruge dette website, oprettes der cookies, som ved første registrering overføres til din harddisk Derefter bruges de til at identificere din computer og give dig mulighed for gentagen adgang til websitet, uden at du behøver at logge ind hver gang. Cookien bruges udelukkende til at gøre din adgang til websitet og de oplysninger, du ønsker at se, hurtigere. De fleste webbrowsere accepterer cookies, men du kan normalt ændre browserindstillingerne, så overførslen forhindres. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du gør dette, kan der være nogle funktioner, der går tabt.

agenter og serviceudbydere

Til tider benytter vi andre virksomheder og personer til at udføre funktioner på vores vegne. De kan få brug for at få adgang til dine personlige oplysninger, men udelukkende for at udføre deres funktioner.

uretmæssige handlinger

Vi kan bruge de oplysninger, vi indsamler og/eller modtager om dig til at undersøge og hjælpe med at forhindre uretmæssig aktivitet eller aktivitet, som truer vores netværk eller på anden måde udgør en risiko for dette websites funktion.

adgang og rettelser

Hvis vi behandler personlige oplysninger om dig, har du i henhold til den schweiziske databeskyttelseslov ret til at anmode om adgang til disse personlige oplysninger (hvilket vi kan opkræve et mindre beløb for).

Du har også ret til vederlagsfrit at kræve korrektion af eventuelle fejlagtige oplysninger om dig. Du kan bede os om at ændre dine oplysninger ved at sende en e-mail til:

info@finoxbiotech.com

Bemærk: Send venligst din e-mail med att. til den pågældende afdeling.

Anfør venligst dit navn og emnet for din meddelelse tydeligt på al kommunikation, og send også dit brugernavn eller dine registreringsoplysninger, hvis du har fået sådanne.

hvordan du kontakter os

Henvisninger til “FINOX AG”, „Finox Biotech“, “vi”, “os” og “vores” er henvisninger til FINOX AG. Du kontakter FINOX AG ved at henvende dig til:

FINOX AG
Technikumstrasse 2
CH-3401 Burgdorf
Schweiz

Media

Log ind for at opdatere

Finox Biotech is a member of the Richter Group © FINOX AG Burgdorf, Schweiz juridisk meddelelse brug af personoplysninger